Natlyst // Copenhagen Jazz Festival 2018

07 jul

Dato

07.07.2018, 19:00
Gratis
Nyt dansk orkester

Natlyst er et nyt, ungt orkester med base i Aarhus, som skaber musik, der maler sjælfulde billeder. Det er en lyd af et hævngerrigt men forførende univers, der taler til dig på et sprog, som når det inderste af hjertekulen.

I spændet mellem jordnær dansk vokal, skarpe rytmer og brede harmonier skaber bandets 11 medlemmer en lyd, som læner sig op ad eksperimenterende pop. Natlyst er nysgerrigt, følsomt og udfordrer på elegant vis din måde at opleve musik og trækker dig med ind i vores blidt stormende helhed.

Til koncerten på Karens Minde Kulturhus under Copenhagen Jazz Festival dekonstrueres orkesteret og viser hvor mange-facetteret musikerne er, for til sidst at samles til den kraftfulde organisme orkesteret er som helhed. 

Natlyst er:
Amanda Drew - vokal
Alma Kjær Agergaard - backing vokal og SPDS
Lars Asger Nørby - trommer
August Feldballe Korsgaard - keys
Victor Sousa Christiansen - bas
Alfred Lykke Nielsen - guitar
Albert Burchardt - tenorsax
Caroline Egedesø - altsax
Toke Hansenius - violin
Silke Kirstine Kidholm - violin
Ida Guldberg Larsen – cello

Lyt: soundcloud.com/natlyst

Koncerten præsenteres i samarbejde med Kaja MANAGEMENT.

Dørene åbnes kl. 18.00 // Koncert kl. 19.00

Koncerten er gratis

Koncerten er en del af Copenhagen Jazz Festival 2018

Alle koncerter under Jazz Festivalen på Karens Minde finder sted i Sct. Hans Hospitals 120 år gamle dansepavillon, der i dag står i Sydhavnen som en del af Karens Minde Kulturhus. En unik venue fyldt med atmosfære og glemte historier i træværket…