BMD præsenterer ROB ICKES & TREY HENSLEY (US)

07 maj

Dato

07.05.2018, 20:00
160 kr (130 kr for medl. af BMD)
100% garanti for en enestående og sublim koncertoplevelse!

Sidst Rob Ickes & Trey Hensley gav koncert i Danmark var på Tønder festival i 2016, hvor de fik denne introduktion, af radioværten fra en direkte radiotransmission fra festivalen:

“Når jeg som journalist går rundt og nyder festivalens overflødighedshorn af musikalske tilbud på de forskellige spillesteder, her på Tønder, plejer jeg at tilbringe allerhøjest 15 minutter på hvert spillested, førend jeg bevæger mig videre til næste koncert. I går eftermiddags blev jeg nødt til at gøre en undtagelse, og blev til hele Koncerten. Jeg vil hermed byde Velkommen til, fra Nashville, Tennesee USA, Rob Ickes & Trey Hensley”

Efter nogle hektiske år med stor touraktivitet på kryds og tværs i hjemlandet USA, hvor Rob og Trey, har spillet på store festivaler, og senest været på tour med Guitar og mandolin fænomenerne Tommy Emanuel, og David Grisman .......Ja så har denne fantastiske akustiske powerhouse duo, fundet plads i kalenderen til en smut-tour i Europa, hvor der også er blevet plads til nogle koncerter i Danmark og Sverige, førend de drager sydpå.

Overalt hvor de giver koncert har de modtaget kæmpe applaus og stående ovationer til deres koncerter. Deres første album “Before the sun goes down” blev nomineret til en Grammy 2016 i kategorien, årets bluegrass album. Deres 2. Album “Country Blues” fik meget fine anmeldelser. Rygterne går på at de er igang med deres 3. Album....som de sikkert giver prøver på til de kommende koncerter..

Det vil tage alt for Meget plads at skrive om alle deres meritter , og verdensnavne de har spillet med..men nævnes skal blandt andet At Rob Ickes i særklasse er den mest kårede dobrospiller i verden, 15 gange kåret som årets dobrospiller. Trey Hensley optrådte allerede som 11 årig på Grand Ole Oprey, med Earl Scruggs og med Johnny Cash og june Carter....

Med Rob Ickes og Trey Hensley’s musikalske udgangspunkt i bluegrass genren, og deres overbevisende mix af forskellige genrer, som Country, blues, funk, jazz, roots, rock, folk osv serveret i svedigt uptempo krydret med skønne balladerer der lagt i kakkelovnen til en enestående og sublim koncertoplevelse, der er uden sidestykke og ikke kan sammenlignes med noget andet.

Arrangør: Bluegrass Music denmark