Bang Unplugged

14 nov

Dato

14.11.2017, 20:00
50 - 125 kr.
DE FIRE DJÆVLE - af Herman Bang // Fortælleteater

Herman Bangs berømte novelle om fire trapezkunstneres disciplinerede og asketiske liv er en smuk, men dyster beretning om menneskets eksistentielle ensomhed. Det er beretningen om forbudt kærlighed, og om hvordan kærlighed, der ikke gribes, kan føles så fortvivlende, at man tager sin elskede med sig i faldet mod manegens dyb. Det er mennesket ”on the edge”.

I en arena, der har form som en cirkusmanege forvandler to skuespillere med få sceniske greb den passionerede kærlighedshistorie til fængslende drama. Kun ved hjælp af krop og stemme, med enkle, præcise bevægelser og klar timing, vil de, sammen med de fire frygtløse djævle, kaste sig ud i den sanselige, feberhede fortælling om livets skrøbelighed - og sårbarheden ved at turde elske. 

På scenen: Petrine Agger og Mette Frank 
Scenisk konsulent: Karen-Lise Mynster
Scenografi/ kostumer: Oana Constantineanu
Komponist: Joachim Holbek
Producent: Christine Bibaud/ Sceneprojekt

Forstillingen foregår i caféen.

Arrangør: Bang Unplugged